top of page

Cevillanas

Den hemmelige surprise

Hjemmefra havde vi fået programmet fra studieturen og vi havde set at om mandagen stod der: ”hemmelig surprise.” Vi var alle meget spændte, og det var en helt masse gætterier på hvad vi skulle lave. Vi havde pakket vores kufferter og forladt hotellet i Barcelonas meget turistede bymidte. Vi ankom til noget der lignede et lukket supermarked, vi satte os og ventede ude på gaden et godt kvarters tid.

Pludselig dukkede der et meget fint lille hoved frem fra en lukket dør og det viste sig at være vores danselærer. Hun var slank og man var bestemt ikke i tvivl om at hun havde været en køn ung kvinde en gang. Hun havde en farvestrålende rød dragt og man slet ikke i tvivl om at hun var en rigtig danser. Den hemmelige surprise var en afart dansestilen flamingo, kaldet Siviliana. Som mange af eleverne havde gættet på var surprisen at vi skulle lære en ny dans. Vi blev stillet i rækker og fik af vide at den mindede om vores velkendte les lancier. Dette viste sig senere ikke at være helt sandt. Vi skulle til en start lære grundtrinene, noget vores danselærerinde fik til at se ud som en leg. Det fandt de fleste hurtigt ud af at det ikke var.

Det var en svær dans med nogle rimelig komplicerede grundtrin og for nybegynderen, som de fleste af os var, var de svære nok i sig selv. Selve danselokalet var som sådan et ganske fint lokale med spejle både foran og bagved, men for en flok på 27, var lokalet simpelthen ikke stort nok. Det var besværligt at se noget, selv for dem som blot stod i 2. række. Dette hjalp på ingen måde på sværhedsgraden.

Alt i alt en anderledes oplevelse, hvor hele klassen var med, dog nogle mere ramte af gårsdagens festivitas end andre.

bottom of page