top of page

Det havde i forvejen været en meget hård tur, og folk var godt brugte efter flere dages hårde udfordrende aktiviteter, lange rejser og de fleste med en del søvnunderskud med i bagagen. Tirsdag blev klassen delt i to, den ene halvdel startede med en tur i bjergene og den anden halvdel startede med et udfordrende orienteringsløb og bueskydning. Det var meget grænseoverskridende for nogle, da holdene kørte mountainbike i bjergene. Nogle måtte simpelthen stoppe og stige af cyklen, da det blev for meget. Det foregik med begge hænderne på bremserne 95% af tiden ned af bjerget, hvor der var mange skarpe nålesving, som foregik i et hæsblæsende tempo.

Det var blandt andet på denne tur hvor idrætspsykologien kom i brug, simpelthen for at kunne kapere oplevelsen og udfordringen. Nogle brugte affirmationer for at de rent faktisk kunne gennemføre udfordringen såsom ”jeg KAN gøre det”og ”jeg ER i stand til det”, men også vejtræknings-øvelser, som hjalp mange med at gennemføre mountainbike turen. Alle kom dog sikkert i mål, uden skrammer, men med en oplevelse rigere i bagagen.

Mountain Bike

En grænseoverskridende oplevelse, hvor det for nogle, var en nødvendighed at tage idrætspsykologien i brug.

bottom of page